Skolens værdigrundlag
Med respekt for den enkeltes åndsfrihed, ønsker Hardsyssel Efterskole at møde eleverne med budskabet om Jesus Kristus, fordi vi tror på, at mennesker har brug for et pejlemærke i deres tilværelse.
Vi vil arbejde med den enkelte elevs selvforståelse.
Identitet og samarbejdsevne som dele af selvforståelsen udvikles bedst indenfor rammerne af et fællesskab.
Vi tilstræber gennem de tilbud, skolen giver, at udvikle elevernes livsduelighed ved, at hver enkelt elev møder udfordringer, der kan udvikle deres kreativitet, give succesoplevelser og dermed skabe selvværd.
I et samfund under hastig forandring er det vigtigt, at den faglige læring giver kundskaber og færdigheder. Samtidig finder vi det afgørende, at elevernes ansvarlighed for egne handlinger og for fællesskabet fremmes ved at betro dem opgaver, give dem medindflydelse og vise dem tillid.
Vi vil, at skolen i sit virke arbejder ud fra en sammenhængende livsforståelse, hvor ovenstående elementer er tydelige og fremmer en positiv fremadskuen.
Forkæl familien i påskenTag hele familien med på et forrygende familielejr i påsken 2012 på Hardsyssel.
[Læs mere]
Gi´et smil
Hardsyssel Efterskole var i TV-MidtVest da vi gav smil til alle i Holstebro
[Læs mere]
Søren Nielsen, Rimmerhus







