Handicappede på skolen
I naturlig forlængelse af skolens værdigrundlag har Hardsyssel Efterskole fire pladser til handicappede elever. Som ofte er det elever med muskelsvind, spastiske lammelser eller andre muskelsygdomme, der kræver brug af kørestol.
Værelserne til handicappede er indrettede netop til kørestolsbrugere og vi kan tilbyde flere forskellige former for hjælp til handicappede. Blandt andet har vi ansat handicaphjælpere på skolen.
Det er meget forskelligt hvor meget hjælp vores handicappede elever behøver i dagligdagen.
I god tid inden skolestart aftales det med skolen, hvordan og hvor meget hjælp den enkelte har brug for.
Praktik for handicappede elever
Før du kan optages på Hardsyssel Efterskole et år eller to, skal du i praktik hos os i én uge.
Du kommer til at bo på et syssel med en anden handicappet elev og fem andre. Du skal deltage i undervisningen og alle de andre ting, der foregår på en efterskole. Du skal opleve hverdagen på skolen.
Et praktikophold hjælper dig og din familie til at afgøre om efterskolelivet er noget for dig og vi kan finde ud af, om vi kan give dig det, du har brug for.
Forkæl familien i påskenTag hele familien med på et forrygende familielejr i påsken 2012 på Hardsyssel.
[Læs mere]
Gi´et smil
Hardsyssel Efterskole var i TV-MidtVest da vi gav smil til alle i Holstebro
[Læs mere]
Johanne Pedersen, Sørvad







