Højdepunkter hvert år
Lejrskole
I september tager vi på lejrskole en uges tid. Enten tager vi til FDF Friluftscenter Sletten ved Himmelbjerget eller til Hvide Klit ved Sæby. Vi hygger i det gode vejr, leger, laver bål og tager på udflugter.
Sysselaften
Flere gange om året mødes eleverne i hver syssel med deres syssellærer og hygger sig sammen. Måske tager vi ud og bowler, ser en film, tager på tur i skoven eller noget helt andet.
Anderledes uge
Hvert år laver vi et spændende fællesprojekt for hele skolen, oftest i november. Vi sætter måske en stor musical op, laver et filmprojekt eller omdanner skolen til et cirkus i hele ugen.
Juleweekend
I den årlige juleweekend pynter vi hele skolen til jul. Vi bager, hygger, klipper og klistrer og kommer i den helt rigtige julestemning.
Opvisninger
Foråret står i gymnastikkens og opvisningernes tegn. Endelig skal vi vise alt det, vi har øvet hele vinteren. Det er en stor oplevelse at stå foran 3.000 mennesker i Messecenter Herning eller at komme rundt til forskellige lokale opvisninger.
Påskeprojekt
I forbindelse med påsken river vi et par dage ud af kalenderen og prøver på mange forskellige måder at finde ind til påskens budskab.
Koncerter
Skolen får i løbet af skoleåret besøg af flere kunstnere og musikudøvere. Der er altid noget for enhver smag.
Talentcafe, forårsfest og Open Air
Alle sammen aftener, hvor eleverne på forskellig vis kan udfolde sig enten ved at holde en temafest, spille noget musik eller optræde med noget på "de skrå brædder".
Udlandstur
Hvert år tager vi på en tur til udlandet. Vi har tidligere været i Tjekkiet, Kroatien, Frankrig, Spanien, Grækenland, Ungarn og Italien. I dette skoleår går turene til Spindl i Tjekkiet og Paris i Frankrig.
Se mere om fællesaktiviteter hver uge
Se mere om hverdagen
Forkæl familien i påskenTag hele familien med på et forrygende familielejr i påsken 2012 på Hardsyssel.
[Læs mere]
Gi´et smil
Hardsyssel Efterskole var i TV-MidtVest da vi gav smil til alle i Holstebro
[Læs mere]
Johanne Pedersen, Sørvad







