Teater og musik giver dit liv ny energi
Du er rystende nervøs, tæppet går, og du leverer varen. Publikum er begejstret, og du har fået et skud selvtillid, som ikke forsvinder lige med det samme.
Performance på Hardsyssel Efterskole giver dig en række unikke muligheder både på og bag ved scenen, hvor meget skal gå op i en højere enhed for at skabe den perfekte forestilling.
Skolen har sin egen teatersal og et veludstyret musikværksted, hvor du for alvor kan fyre den af sammen med vennerne. Du bliver ikke kun bedre. Du bliver god.
Sådan møder du Performance på Hardsyssel:
• Skuespil
• Improvisation
• Sangtræning
• Instrumentalundervisning
• Kæmpekor
• Sammenspil
• MusikFreaks
• Musical
Vælger du Performance som linje møder du det meste. Vælger du en anden linje får du highlights af performance-oplevelser i løbet af året.
Harriet og Jørgen står bag dig
Det er især Harriet Andreasen og Jørgen Bendtsen, der står bag teaterdelen af Performance på Hardsyssel og indfører dig i teaterets forunderlige verden.De har begge stor erfaring med teater og sceneteknik.
Harriet har stor passion for drama. Hun elsker improvisationer, revy og musicals.
- Det tænder mig at flette forskellige elementer sammen til en spændende helhed. Og jeg elsker at se den udvikling, der sker med eleverne i løbet af året, når de begynder at slå sig løs. Det at kunne performe kan man virkelig bruge i sin hverdag. Både her på skolen og bagefter, siger Harriet.
Jørgen elsker at sætte forestillinger op sammen med eleverne. For ham er det vigtigt, at alle får mulighed for at improvisere og byde ind på forestillingen, inden den bliver lagt fast og det står på benhård disciplin og øvetid.
Jens giver dig passion for musikken
Jens Laursen har stor passion for musikken. Han ser sin guitar som en ekstra legemsdel, han ikke kan undvære.- Jeg brænder for at videregive min begejstring for musikken til eleverne. Jeg kan lære dem noget – og de lærer også mig meget. Sammen gør vi musikundervisningen til mere end det, ”bare” at lære nye numre, siger Jens.
Forkæl familien i påskenTag hele familien med på et forrygende familielejr i påsken 2012 på Hardsyssel.
[Læs mere]
Gi´et smil
Hardsyssel Efterskole var i TV-MidtVest da vi gav smil til alle i Holstebro
[Læs mere]
Søren Nielsen, Rimmerhus







